kigiboghvadergodforskning

Indhold

1. Introduktion: Forskningen og verden

DEL 1: FORSKNINGENS VÆSENSTRÆK

2. Hvad er god forskning?
Hvordan defineres forskning?
Hvordan bedømmes forskningskvalitet?
Hvad er forskningskvalitet?

3. Forskningens centrale træk
Hvad er kernen i forskningsaktivitet?
Danske forskeres syn på forskningens kerne
Eksempler på særlig god dansk forskning

DEL 2: FORSKNING SOM PERSONLIG AKTIVITET

4. Forskning som opdagelsesproces
Hvad er opdagelse?
Forskellige slags opdagelser
Opdagelsernes logik og metode
Sansernes og fantasiens rolle
Opdagelse og undren

5. Forskerens intuitive og analytiske arbejdsproces
Forskningsprocessens faseinddeling
Den intuitive aktivitet
Den analytiske aktivitet
Forskerens afbalancering af de to aktiviteter

6. Forskning som personlig kamp
Forskning som personligt projekt
Kampen med stoffet
Kampen med det sociale
Kampen med tiden: forskning og undervisning
Kønnets betydning

7. Hvordan lærer man at forske?
Forskning tilegnes som praksislæring
Den tavse videns rolle i forskeruddannelsen
Læremesterforholdets betydning
Hvordan er danske forskere blevet uddannet
Ph.d’ernes situation i Danmark

DEL 3: FORSKNINGENS MILJØER

8. Hvad er et godt forskningmiljø?
Definition på godt forskningsmiljø
Eksempler på gode og dårlige forskningsmiljøer
Forskningsmiljøets komponenter og udviklingsmuligheder

9. Forskningsmiljøets grundstemning
Hvad er en institutstemning?
Eksempler på institutstemninger og deres virkning
Institutstemningens påvirkning af den enkelte forsker
Kan institutstemninger ændres?

10. Forskningsmiljøets sociale former
Forskningsmiljøets paradigmestruktur
Det monoparadigmatiske miljø
Flerparadigmatiske miljøer
Blandingsforholdet mellem konkurrence og samarbejde

11. Forskningsledelsens rolle
Begrebet forskningsledelse
Betydningen af bekræftelse og anerkendelse
Betydningen af forskelstolerance
Kan fællesånd og forskelsdyrkelse forenes?
Hvordan udvikles det gode forskningsmiljø?

DEL 4: FORSKNING SOM SAMFUNDSAKTIVITET

12. Forskningens rolle i samfundsudviklingen
Forskerens tre samfundsroller
Danske forskeres rollevalg
Hvilken forskerrolle er ønskelig for fremtidssamfundet?
Hvordan fastholdes forskning som fornyelse?

Litteratur

Indeks

Kapitel 1. Introduktion: Forskningen og verden

Forskning er i sin kerne noget fantastisk: At være med til at opdage X. At være på sporet af Y. At nedskyde teori Z. Selv at udskære sine forskningsproblemer og vælge de rigtige metoder. Udtænke eksperimenter til efterprøvning af nye hypoteser. Skrive om sine fund. Præsentere sin fortælling for verden. Fornemmelsen kan være rislende.
Også den måde, forskning kan forandre verden på, er der noget utroligt ved. Verden blev en anden, da man opdagede elektriciteten, DNA-molekylet og generne, udviklede det matematiske grundlag for computerne, opfandt penicillinen og plasticmaterialet, konstruerede marxismen og liberalismen, formulerede demokratiets valgregler, udformede reglerne for valutahandel, udviklede børnepsykologien, dechifrerede hieroglyfferne, fik beskrevet den danske digtnings historie. Forskningen omskaber verden.
Forskning kan også være lidelsesfuld. Den enkelte må udholde spændet mellem de høje mål, der driver arbejdet, og usikkerheden ved, om de nogensinde indfris. En dansk medicinsk forsker bruger det meste af sin tid på ret ligegyldige projekter, der kan give hurtige publikationer, fortæller han, for fakultetet har ingen forståelse for det afgørende, langsigtede grundproblem, han er ved at løse. En berømt fransk filosof planlagde et afgørende seks-binds-værk, men døde efter bind 3.

Også det sociale kan være en kamp. Ganske vist har de fleste nærtstående kolleger, hvor gensidig forståelse er mulig, og som man kan opleve at følges med. Men jo mere den enkelte laver noget usædvanligt, desto mere udsætter han eller hun sig for ikke at blive forstået og værdsat. I nogle tilfælde kommer der ikke bevillinger. I andre tilfælde hænges personen ud, for ideerne svarer ikke til tidens forestillinger. Al virkelig ny erkendelse er pr. definition usædvanlig i starten, og derfor potentielt genstand for ikke-forståelse.
For de fleste forskere er tilværelsen dog hverken udpræget fantastisk eller lidelsesfuld. Forhåndsfastlagt undervisning og løbende administration beslaglægger tiden og energien. Og selv om disse aktiviteter kan være både givende og inspirerende, bliver der kun en yderst beskeden forskningsrest tilbage. Undervisningens, vejledningens og administrationens kontant opdelte rytme kommer til at bestemme ugens gang, i stedet for den frie tænknings mere langstrakte og tidløse forløb. Den repetitive rutine indfinder sig.
Danske forskeres arbejdsliv udfolder sig således i et felt, hvor det er muligt at møde både det fantastiske, det lidelsesfulde og det grå. I de senere år er der blevet meget mere af den grå, findelte hverdagsrutine. Men de aller fleste universitetsforskere har stadig en del deres tanker og følelser knyttet til et større projekt, de længes tilbage til. Hvad stiller de op med den systematiske forskydning, der synes at finde sted, væk fra det engagementsbårne hen imod det rutineprægede? Og hvad kan den enkelte gøre for at holde fast i forskningens egentlige værdier?

Både erhvervslivet og det øvrige samfundsliv bliver stadig mere komplekst og vidensbaseret. De erhvervsgrene, der skal klare sig i den internationale konkurrence, skal bakkes op af grundlæggende forskning, og de skal have anvendt forskning integreret i deres produkt- og serviceudvikling. Også det øvrige samfundsliv forudsætter konstant vidensproduktion og indsigtsdannelse, blandt andet på områder som ernæring, sundhedsvaretagelse, løsning af sociale problemer, styring af det fælles samfundsliv, børns og unges oplæring samt voksnes videre uddannelse. Den ny tingenes tilstand betegnes med ord som videnssamfund eller vidensbaseret samfund (Stehr, 1994; Böhme & Stehr, 1986). I et videnssamfund bliver både produktion og dagligliv gennemsyret af og direkte afhængigt af viden. Denne viden omfatter både data og forståelse, kendsgerninger og refleksion. Og denne viden, samfundets ny næringskilde og kit, får vi fra forskningen.
Der er vækst i blandingsaktiviteter, hvor forskning indgår som ét moment blandt flere. De nye blandingsformer omtales som modus 2-forskning eller tredobbelte spiralprojekter (Etzkowitz & Leydesdorff, 2000; Gibbons 1994, Wenneberg, 1999). Her blandes grundforskning, anvendelse, salg og statsinitieret samfundsudvikling. Forskningsministeriet satser for tiden kraftigt på disse nye former og kanaliserer penge til dem. Eksempelvis planlægges, mens dette skrives, et kæmpe bioteknologisk forsknings- og udviklingscenter i København, hvor grundforskning, anvendelse og erhvervsproduktion skal samles i én integreret struktur.