Her finder du bogens indholdsfortegnelse, kapitel 1 og uddrag af kapitel 2 og kapitel 5:

Indhold

1. Introduktion: Om forskningens tilstand i Danmark

1.1     Tidens forskningspolitiske dilemmaer

1.2     Undersøgelsens problemstillinger

2. Forskningens miljøer

2.1 Tolv danske forskningsmiljøer

2.2 Hvad er gode forskningsmiljøer?

2.3 Hvad hænger et godt forskningsmiljø sammen med?

2.4 Udgør institutterne samlede forskningsmiljøer?

2.5 Ledelse og forskningsmiljø

2.6 Afslutning

3. Forskningens aktuelle betingelser

3.1 Hvor meget arbejder forskerne?

3.2 Hvordan fordeles tiden på forskning, undervisning og administration?

3.3 Hvor stærk en sammenhæng er der mellem forskning og undervisning?

3.4 Hvor værdsat er arbejdet fra samfundets side?

3.5 Hvor tilfredsstillende er arbejdsklimaet og arbejdstrivslen?

3.6 Forskningsfrihed

4. Forskningsopfattelser og forskningsproces

4.1 Hvad er det centrale ved at forske?

4.2 Er forskningen en erkendelsesproces eller et projektforløb?

4.3 Hvordan opfattes formålet med forskningen?

4.4 Hvilke forskeridealer har danske forskere?

4.5 Hvordan lærer den enkelte at forske?

5. Hvor velegnet er den aktuelle forskningspolitik?

5.1 I hvilken grad har Forskningsministeriet sans for det centrale ved at forske?

5.2 Hvordan modtages den aktuelle forskningspolitik?

5.3 Hvordan opleves forskningsrådenes virke?

5.4 Afslutning

6. Sammenfatning og perspektivering

7. Litteratur

Appendiks 1: Undersøgelsens metode

1.        Udvælgelse af institutter

2.        Interviewskemaet

3.        Undersøgelsens gennemførelse

4.        Materialets bearbejdning

Appendiks 2: Statistisk systemvariabel over forskningsmiljø

KAPITLER OG UDDRAG:

1 Introduktion: Om forskningens tilstand i Danmark 

Hver uge har aviserne nye artikler om dansk forsknings tilstand. Den ene dag hævder en erhvervsorganisation, at danske forskere laver alt for lidt, og at der bør strammes op på forholdene. Den næste dag kommer et forskningspolitisk udspil fra regeringen om nødvendigheden af udviklingskontrakter. Den tredje skriver klemte universitetslærere om de umulige økonomiske forhold på deres område. Og den fjerde foreslås det, at der bør være fastere ledelse på vore universiteter. Forskningens situation er blevet noget, de fleste har meninger om, noget, der diskuteres. 

Et af formålene med denne undersøgelse er at kvalificere grundlaget for den forskningspolitiske diskussion. Undersøgelsen er en systematisk, sociologisk og psykologisk beskrivelse og analyse af en række dimensioner i den danske forskning. Det skal straks understreges, at der er behov for meget forskelligartede typer af undersøgelser til det nævnte formål, herunder nogle, der er mere antropologisk orienterede end denne, og andre der er mere statistisk orienterede. Denne undersøgelse tager udgangspunkt i konkrete forskningsmiljøer og i forskernes egen opfattelse af, hvad der er det centrale ved forskning. Herved adskiller perspektivet for denne undersøgelse sig fra megen anden litteratur på området.

Vi har valgt at gøre forskningsmiljø til bogens overordnede referenceramme. I undersøgelsen har vi konstateret klart positive og signifikante sammenhænge mellem forskningsmiljøets sociale og psykologiske dimensioner på den ene side og dets produktivitet og kvalitet på den anden. Dette mener vi bør mane til eftertanke både i forskningspolitikken og i diskussionen af forskningsledelse. 
Det skal understreges, at bogen her udelukkende beskæftiger sig med universitetsforskning. Men mange af undersøgelsens resultater er også relevante for forskning, der foregår i andre institutionstyper, her tænkes især på sektorforskning og erhvervsforskning.
 
1.1. Tidens forskningspolitiske dilemmaer 
Forskningen er en grundpille for det moderne videnssamfund. Derfor har forskningen i stigende grad politikernes bevågenhed. Politikerne er interesserede i, at de offentlige forskningsmidler udnyttes optimalt. De senere års offentlige forskningspolitiske diskussion rummer bl.a. følgende dilemmaer: 

1. Balancen mellem målstyret forskning og grundforskning. I en del år har diskussionerne bølget frem og tilbage om forskningens formål. På den ene side hævdes, at forskningen i langt højere grad skal give mærkbart afkast til samfundet og herunder langt mere systematisk skal kunne resultere i produkter, der kan sælges og eksporteres eller på anden måde komme samfundet til gode. På den anden side hævdes, at nye opfindelser og opdagelser aldrig vil kunne planlægges industrielt. De kommer, når man giver forskerne frihed til at forfølge egne veje. Historien viser, at den frie erkendelse af sig selv resulterer i mange uventede anvendelser, og at de hidtidige opfindelser aldrig kunne have været forhåndsplanlagt. Spørgsmålet er, hvilken balance der skal være mellem de to former for forskning.

2. Hvordan kan forskningens kvalitet og kvantitet øges, så den bliver internationalt mest muligt konkurrencedygtig, når det skal ske inden for en given bevillingsramme, der ikke kan forventes sat væsentligt i vejret?  
Politikerne har i en årrække haft den opfattelse, at de ikke fik maximalt udbytte af forskningspengene. Samtidig er det blevet mere og mere klart, at forskningen indgår som en afgørende parameter i videnssamfundets udviklingsmuligheder og i Danmarks muligheder for at klare sig internationalt. Heraf er opstået et behov for at udvikle og implementere politikker, der får produktiviteten i vejret for næsten de samme penge. Men kan det lade sig gøre? Eller kommer man til at ødelægge selve det, som man vil forbedre, i den intensiveringsproces, der søges igangsat?

3. Er ledelsens form og omfang bedst mulig, eller skal ledelsen omlægges? En lang række politikere og erhvervsfolk har sat spørgsmål ved den måde universitetsforskningen og universitetslivet i øvrigt ledes på. Nogle har argumenteret for eksterne bestyrelser og markedsorientering og mod kollegial ledelse. De har hævdet, at der skulle være større magt til lederne og mere fast ledelse. Andre stemmer har modsat hævdet, at det eksisterende princip om kollegial ledelse er godt, og at forskning ikke skal ledes efter markedsprincipper, men kræver en særlig ledelsesform. I løbet af det sidste tiår har man set en ny universitetslov, en ny ansættelsesbekendtgørelse og flere forsøg med udefra udpeget ledelse, som alle kan ses som forsøg på at imødekomme den opfattelse, at ledelsen i en eller anden forstand har været utilstrækkelig. 

4. Er bevillingssystemet til forskningen passende eller skal det omlægges? I mange af de senere års diskussioner, har der været sat spørgsmålstegn ved bevillingssystemet. Et hyppigt diskussionsemne har været det såkaldte cigarkassesystem, det store antal politisk bestemte forskningsemner, der har haft hver deres pengekasse, som forskerne kunne sende ansøgning til. Over for dette har nogle ønsket, at pengene i højere grad tilføres institutionerne som basisbevillinger. Hvad angår pengetilførslen har det i nogle år været hævdet, at man burde lave kvalitetsmålinger og sende pengene til de gode steder. Nogle har opfattet de nye udviklingskontrakter som et skridt i den retning.  

1.2. Undersøgelsens problemstillinger 
På baggrund af ovenstående forskningspolitiske dilemmaer er blevet opstillet følgende overordnede spørgsmål, som denne undersøgelse skal give svar på for universitetsforskningens vedkommende. 

1. Hvor gode er de danske forskningsmiljøer? Heri indgår spørgsmål som: Hvad skal man forstå ved et godt forskningsmiljø? Hvor vigtigt er det, at forskningsmiljøerne er gode? Hvad er de afgørende komponenter i et godt forskningsmiljø? Hvordan udvikles et godt forskningsmiljø? Hvad er ledelsens rolle i etableringen af et godt forskningsmiljø? Disse spørgsmål søges besvaret i bogens kapitel 2. 

2. Hvor tilfredsstillende og hensigtsmæssige er de aktuelle betingelser for forskningen i de danske universitetsmiljøer? Heri indgår spørgsmål som: Hvor meget arbejder danske universitetsforskere? Hvordan fordeles tiden på forskning, undervisning og administration? Hvor stærk eller svag er sammenhængen mellem forskning og undervisning? Hvor værdsat oplever forskerne, at deres arbejde er fra samfundets side? Og hvor godt trives de selv med det? Disse spørgsmål søges besvaret i bogens kapitel 3. 

3. Efter hvilke ideer og idealer foregår selve forskningsvirksomheden? Heri indgår spørgsmål som: Hvad opfatter danske universistetsforskere som forskningsaktivitetens væsen eller kerne? Hvilke idealer er ledetråde for deres virke? Hvad ser de selv som formålet med deres arbejde og dets rolle for samfundet? Og hvordan har de lært at udføre det? Disse spørgsmål søges besvaret i bogens kapitel 4. 

4. Hvor velegnet er den førte forskningspolitik til at fremme forskningen? Heri indgår spørgsmål som: Hvordan vurderer de danske universitetsforskere initiativerne fra Forskningsministeriet i almindelighed? Hvordan stiller de sig konkret til de seneste initiativer og tendenser som bl.a. udviklingskontrakter, rekrutteringspolitik og publiceringsfokusering? Og hvordan er forskernes forhold til forskningsrådene? Disse spørgsmål søges besvaret i bogens kapitel 5.

Bogen er baseret på systematiske og detaljerede interview med godt 250 danske universitetsforskere, placeret på 12 små og store institutter ved fem af vore universiteter og læreanstalter. Herudover indgår 25 kvalitative interview samt miljøobservationer. De tolv institutter dækker både naturvidenskabelige (herunder teknisk-videnskabelige og sundhedsvidenskabelige), samfundsvidenskabelige og humanistiske fag, både traditionelle monofaglige og moderne tværfaglige institutter, og både grundforskningsorienterede og anvendelsesorienterede institutter. Bogen giver således et bredt billede af den danske universitetsverden i dag. I 1989 blev der gennemført en lignende empirisk undersøgelse (Jacobsen 1990). Visse af spørgsmålene fra dengang er gentaget i denne undersøgelse med henblik på at foretage 10-års-sammenligninger. Undersøgelsens metode er i øvrigt nærmere beskrevet i bogens Appendiks 1. I alle bogens kapitler søger vi at relatere de behandlede problemer til forskningsmiljøproblematikken.

Kapitel 2: Forskningens miljøer

Et forskningsmiljø er på den ene side et fællesskab med sociale og psykologiske dimensioner. På den anden side er det et produktionsfællesskab, hvor man skal frembringe god og frugtbar forskning. Denne dobbeltbestemmelse er undersøgelsens udgangspunkt. I udgangspunktet indgår, at et forskningsmiljø er en social realitet. Forskningsmiljøer og de dermed forbundne socialpsykologiske aspekter kan ikke reduceres til rent subjektive fornemmelser. Der er tale om en social virkelighed, der påvirker de mennesker, der indgår i den.

For en universitetsforsker har begrebet forskningsmiljø to hovedbetydninger. Dels kan det betyde det samlede institutmiljø. Dels miljøet i de faktiske netværksrelationer, uanset hvor samarbejdspartnerne er placeret. Udgangspunktet for denne undersøgelse er at betragte forskningsmiljø som institutmiljø. De enkelte institutter udgør en vigtig ramme for forskning såvel som undervisning på universiteterne og på de højere læreanstalter.

Institutternes forskningsmiljø har vi for det første undersøgt ved at spørge til forskernes egen vurdering af deres institutmiljø. For det andet har vi stillet en række spørgsmål, der skulle uddybe forståelsen af forskningsmiljøet som et fællesskab med sociale og psykologiske dimensioner. For det tredje har vi spurgt til institutternes forskningsmæssige produktivitet og kvalitet. Gennem statistiske sammenhængsanalyser har vi forsøgt at kortlægge sammenhænge mellem disse faktorer. Derved har vi fået bekræftet relevansen af nogle af de spørgsmål vi har stillet, og afkræftet andre. Gennem analyserne har vi opnået en forståelse af vigtige dimensioner, som fænomenet forskningsmiljø omfatter.  

5. Hvor  velegnet er den aktuelle forskningspolitik?

Politikernes interesse for forskning har været voksende gennem det sidste tiår. Dette har manifesteret sig på forskellige måder.
I 1993 blev Forskningsministeriet oprettet som et selvstændigt ministerium, og der er blevet lagt stadig mere vægt på at formulere en bevidst forskningspolitik i Danmark. I 1996 blev der i Folketinget vedtaget en national forskningsstrategi. I forskningspolitikken har der været lagt vægt på at styrke forskningskvaliteten og samfundsrelevansen. I Folketingets “Aftale om principper for forskningen” fra 2000 lægges der yderligere vægt på at fremme dynamikken i den offentlige forskning.

I 1993 blev styrelsesloven afløst af en ny universitetslov, hvilket indebar en omlægning af ledelsesstrukturen, således at ledelsesansvaret blev mere entydigt defineret på hvert niveau end tidligere, og således at en mere hierarkisk struktur blev gennemført. Desuden kom der eksterne repræsentanter i de styrende organer. I 1999 og 2000 er der blevet indgået udviklingskontrakter med 10 universiteter og højere læreanstalter. Disse er et politisk redskab, der tager sigte på at få nogle klare og ambitiøse mål for forskningsinstitutionernes udvikling.

Politikernes øgede interesse for forskningen er også kommet til udtryk ved, at bevillingerne til forskning på Finansloven er steget fra 6,3 mia. i 1992 til 8,3 mia. i 1998. Imidlertid virker det som om, der muligvis er skiftet kurs på dette område. Efter 1998 er der sket et fald i forskningsbevillingerne, og frem til 2002 er der budgetteret med et fald i størrelsesordenen 1,9 mia. (Nøgletal, Forskningsministeriets hjemmeside: www.fsk.dk).

Forskningsbevillingerne har i en vis grad haft karakter af, at blive bevilget i portioner til politisk fastlagte forskningsemner, frem for basisbevillinger til institutionerne eller frie midler administreret af forskningsrådene. De politisk bestemte forskningsmidler er i debatten af og til blevet omtalt som cigarkassepenge.